Tag
29. maj kl. 16.00: Så er det
sidste spær oppe, og vi kan se frem til, at tømrerne får
rigtig travlt nu. De møder i morgen tidlig klar til at
stive af og begynde resten af tømrerarbejdet. Christian
fik æren af, at køre kranen selv i dag. Så nu har han
været med til at bygge huset.
28. maj kl. 17.00: Så er de
nået halvvejs med spærene, men rejsegilde blev der
alligevel. De indkøbte pølser og tilbehør blev spist med
velbehag. Mange tak til de fremmødte. Specielt til Dora
for en meget flot krans, til Helga og Hans for
champagnen og vimpel, til Arne (nabo) for vimpel og det
altid gode humør, til farmor for at tage den lange tur
hertil.
Arbejdet fortsætter imorgen.
28. maj kl. 8.00: De første
spær er blevet kranet op på huset. Det går hurtigt og de
forventer at blive færdig til rejsegildet kl. 15.00.
Selv den tilsynsførende tager fat. En gang i mellem skal
han vel også have lidt sved på panden :) Kranen bliver
styret af Per fra Marius Pedersen.
27. maj kl. 15.15: Kranen har
været og er kørt igen. Den var for lille. Nu venter de
på, at der kommer en større i morgen tidlig. Så er der
jo heldigvis en masse andet, som kan laves.
27. maj kl. 8.00: Tømrerne er
nu mødt op - 3 mand. De er gået i gang med det samme. De
har også travlt, hvis planen skal holdes. Kranen er
bestilt til kl. 14.00.
26. maj kl. 11.45: Ups, det havde jeg
alligevel ikke troet. Vores tilsynsførende Søren
Marcussen, kan også blive sur. Pu ha... Tømrerne kommer
ikke i dag, men i morgen tidlig. Dette gjorde, at Søren
sagde, at der SKULLE være rejste spær onsdag. Om de så
skulle arbejde hele natten. Nu er vi
bare spændte på, om der kommer nogle tømrer i morgen.
Materialerne ligger bare og venter på dem!
26. maj kl. 10.30: Endnu ingen
tømrer, men DANSKE FRAGTMÆND er kommet med mere til
huset. Det er THERMRØR fra
Vink.
26. maj 2003 kl. 9.15: Nu er
DAVIDSEN næsten færdig med at læse andet læs af.
26. maj 2003 Kl. 8.30:
Søren fra Eurodan Huse stod allerede på pladsen kl.
6.30. Morgenmand! Træ, gips og lign. kom med
DAVIDSEN, spær er leveret af
ROUST SPÆR.
Det eneste vi mangler er nu tømrerne. Hvor de er??? De
står såmænd i Dybbøl... Tja, her er sket en
misforståelse, så nu skal de køre herop. En fra Eurodan
Huse kontoret har givet forkert besked. Ja, nu er
der jo så bare at håbe på, at de ikke kører forkert et
andet sted!
22. maj 2003: Søren M. fra
Eurodan Huse fortalte i dag, at mandag d. 26. maj 2003
kommer der 4 tømrere og begynder på arbejdet med bl.a.
spær. Mandag morgen mellem kl. 07.00 og 08.00 kommer
spærene.
14. maj 2003: Så er de første ting til taget ved at
blive leveret. I dag kom
Palsgaard Træ med bundrammer til kvistene i taget.
|