En erfaring rigere...

Isolering

18. juli 2003: Isoleringen på 1. sal er nu færdig. Både loft, vægge og gulv. Der er ved at blive sat dampspær op, så der er klar til loftet.
Tømrerne har taget et par fri dage. Torsdag og fredag i denne uge. Men vi håber da, at vi når det hele :)

 

14. juli 2003: Isoleringen af 1. sal er gået i gang i dag. Og der er sket noget.

12. maj 2003: Så er arbejderne taget hjem, og håber på, at der i morgen tidlig holder masser af beton til dem. 90 m3 ialt. Meget pænt klargjort til morgendagens arbejde.
Villy fra Marius Pedersen kommer og flytter containeren, så de kan lægge det sidste strøm ned.

   

12. maj 2003: Ja, så er støbningen udsat igen - denne gang står der et hold og venter på betonen, men den kommer ikke. Årsag: UNICONs bil er gået i stykker. Så vi må vente til imorgen... Men så må de lave alle de andre småting.
Der blev smurt beton på kanterne og væggene af soklen. Specialpap blev lagt på soklen og væggene. Jord blev fjernet og smidt nederst på grunden. Strøm og vand blev ført ind til huset, men TDC havde åbenbart ikke lige tid til at komme og føre deres telefonledning i samme rende, så de må selv til at grave senere.
OB Transport var igen med sand.
Lunderskov Vandværk var for at finde stophanen oppe ved vejen.
Carport/Redskabsrum er ved at være klar til at blive cementeret i morgen. Så nu mangler vi bare UNICON bilerne, som meget gerne skulle være at finde på stedet i morgen tidlig kl. 8.00.

 

09. maj 2003: Nå, støbningen blev ikke til noget i dag alligevel. De siger, at det er for stor en støbning til at de kan nå det inden UNICON lukker. Så den bliver udført mandag i stedet for.

08. maj 2003: Carport/redskabsrum bliver færdiggjort med isolering, vandtilførsel til fyr og lign. Gulvvarmen bliver færdig i stueplan. Der er kommet mere sand. Jeg har rykket Eurodan Huse for et skilt til at sætte op ved indkørsel/grunden. Dette skyldes, at der til morgen kom en lastbil fra Brdr. Dahl, som var ved at aflevere noget, som hørte til et andet sted. Der er også flere, som skal aflevere noget til byggeriet, som ikke har kunnet finde stedet, da der ikke er noget husnummer (hvor klog er lastbilchauffører :). Så Søren har lovet mig, at der kommer et skilt op snarest.
Alt skulle være nået i dag, og dermed være klar til morgendagens støbning. Dog var der problemer med at finde vandtilslutningen til hovedledningen.

07. maj 2003: Resten af isoleringen i gulvet blev i dag lagt ned. Kim fra ARNUM VVS kom og lagde gulvvarme elementerne i. Den sidste række af fundamentsblokke blev lagt på væggene i huset. Så nu sker der rigtig noget. Fredag regner man med at støbe gulvet (dækket).
Overskuds jorden, som blev gravet op fra huset, er blevet kørt ned bag på grunden. Dette har resulteret i, at vi faktisk har fået en del brugbare m2 mere.

06. maj 2003: I dag blev det meste af gulvet i huset belagt med Sundolitt isoleringen. Der blev gravet huller til teknikrum og vand.

05. maj 2003: Isoleringen, som skal bruges til gulvet, kom med fragtmand. Det er Sundolitt.

 

Hovedside    Email    Links  

© 2003 Viking Desktop

Designed af Viking Desktop