En erfaring rigere...

Udenfor

20. juni 2004: Sidste weekend gav vi den en skalle - ind i mellem bygerne. Det blev rigtig flot og vi takker vores gode venner - Kim, Joan, Helga og Hans - mange gange for hjælpen.

10. april 2004: 50 m3 sand er blevet fordelt rundt om huset og carport/værksted. Nu skal bondegårds stenene lægges så det hele bliver pænt. I alt 275 m2 fliser, når vi er færdige med det hele.

16. dec. 2003: Fyret har lugtet underligt en tid. Og i dag skete der noget. Det eksploderede simpelthen. Uha. VVS manden har aldrig set noget lignende. Men billederne taler vist også for sig selv.

Der kom ny brænder på. Kabinettet skal skiftes ud. Og et rengøringsteam kommer og fjerner resten. Det er SORT!

04. dec. 2003: Der bliver i weekenderne arbejdet med at få fliserne på plads udenfor huset. I første omgang bliver det foran huset, så vi ikke får alt det sand ind i gangen.

Det tog 3 timer at få sandet på plads og afmærket, hvor flisegangen skulle være. Derefter tog det 5 timer at få fliserne ned. Nu mangler der kun de halve fliser.

FLOT det er det bare. Og når det først er færdig, så bliver det rigtig pænt. Jeg kan allerede se forskellen i forgangen.

EN KÆMPE TAK TIL HANS. Det er dejligt med sådanne venner. Dem findes der ikke mange af. Dog mente Christian i mandags ikke lige, at Hans var en af hans bedste venner. Han havde bare ondt i alle muskler i hele kroppen. Det er ikke sådan når en lastbilchauffør skal ud og lave noget fysisk arbejde!

   

Hovedside    Email    Links

© 2003 Viking Desktop

Designed af Viking Desktop